Media og artikler

Artikel til bladet Nerthus januar 2012


Velkommen til Enesminde, et moderne nybyggereventyr i pagt med naturen.

Når man kommer kørende af markvejen, som snor sig på højderyggen gennem landskabet med kik til Ols rundkirke på den ene side og det store grønne bælte af Rutsker Højlyng på den anden, slår det en, at stedet er indbegrebet af fred og ro. Byggestilen er uforudsigelig og unik, dyrene imødekommende og her er der på alle måder højt til loft såvel som himmel. Det er en spændende oplevelse at besøge Enesminde, en oplevelse der bosætter sig i sjælen længe efter besøget er afsluttet.

Enesmindes ideologiske fundament: Landbruget.
I begyndelsen af 70erne besluttede Line og Flemming sig for at flytte væk fra København. Valget faldt på et lille ydmygt husmandssted med 6 tønder land på Bornholm. Flemming besluttede sig for at kvitte lærerjobbet til fordel for landmandslivet. For at komme rigtigt godt i gang med jorden, tog han et biodynamisk grundkursus på højskolen Søtoftegård. Her kom han i kontakt med antroposofferne Ruth og Ove Heinze fra Michaels bagerie i Kyringe og flyttede efterfølgende ind der i 3 mdr. på arbejdsophold, for at få et indblik i antroposofien. Ove Heinze, som var uddannet bager , videre udviklede det brød, som Sara Trustra for over 4000 år siden efterlod et tip om, at brød skulle hæve i spændingen mellem honning og salt. Efter et par års eksperimenter og ti tons korn, stod Ove Heinze med en opskrift på honningsaltbrød. Efter endnu et besøg på Michaelsbagerriet, hjembragte Flemming og Line opskriften til Enesminde, som havde en stor gammel brændefyret bageovn, stor nok til 32 brød. På Enesminde blev der bagt to gange om ugen med god afsætning.
Også landbruget på Enesminde udviklede sig til at omfatte samtlige kornsorter, grønsager, bier og de fleste husdyr.
Mange ting skulle læres fra bunden. At malke en ko kræver træning. En gummihandske fyldt med vand blev hængt op i en snor i loftet, og der blev prikket hul i handskens fingerspidser. De malkede derefter deres Jersey køer gennem 15 år. Af komælken lavede de smør, ost og yoghurt, som de solgte på markedspladsen. Det kunne man den gang.
I laderne rundt om på øen stod de gamle landbrugsredskaber og samlede støv. På Enesminde blev en selvbinder og et tærskeværk en del af maskinparken sammen med en rød Ferguson 135. Men, tiderne skifte. Husdyr skulle registreres, fødevare skulle datomærkes og livet udviklede sig. Børn blev født og Line og Flemming købte en 18 tons fiskekutter og levede af at fange torsk i Østersøen gennem det næste årti. Det var vinterarbejde, så sommeren kunne bruges til havebrug, husbyggeri mm.

Skovbørnehaven
Line startede en børnehave sammen med 8 andre mødre, som arbejdede på turnus. Børnehaven holdt til i de private hjem. Rudolf Steiner's pædagogik blev hurtigt en del af konceptet og Line tog alle "korte kurser" på Rudolf Steiner børnehaveseminariet i Ordrup. Efter 3 år`s virke overtog børnehaven kommunens sidste fattighus til en leje af 1 kr. om året. Et bindingsværkshus, der med sin frugthave og Tejn å løbende gennem, var idylliske og perfekte rammer.
Det blev en børnehave, som kommunen med stolthed viste frem for gæster udefra, uvidende om at det var Steiner's pædagogik, der lå til grund for børnehaven, da ingen på dette tidspunkt havde hørt om Rudolf Steiner på Bornholm og konceptet skovbørnehave kendtes stort set endnu ikke.

Enesminde
Da Flemming og Line i sin tid overtog Enesminde, stod det ganske, som da det blev bygget i 1828. Uden installationer af nogen art og med en brønd på marken, et lokum i stalden og en kakkelovn. De murede et brændekomfur op i stedet for det åbne ildsted, for at gøre livet lidt nemmere.
Nogle år senere, efter en tur i en københavnsk container, kunne de nedlægge pvc tæpperør og dermed anlægge et kloaksystem fra køkkenvasken og ud til skråningen ved skoven. Det var en stor dag. Endnu større blev den dag, da de lagde 220 v jævnstrøm ind. Med traktor og vogn og mange ture frem og tilbage, kørte Flemming Poulsker's gamle elværk til Enesminde. Han byggede derefter to huse i haven. Et langt hus med god ventilation til de 110 glaskar med blyplader og svovlsyre, og et lille maskinhus til en en- cylindret petroleumsmotor, der havde lavet strøm på Jomfrubjerget i 1912 og til den havnede på Enesminde og nu trak en generator de`r. Motoren kørte nogle timer et par gange om ugen. Det kunne høres vidt omkring, som om en fiskekutter sejlede rundt på markerne. Et stort strømkabel lå langs stengærdet og førte strømmen ind til nogle få elpærer i huset. Nu var det nemmere at foretage sig noget vinteraftnerne igennem. Kølevandet løb ud i et stort kar, og så var der bad under åben himmel.
Alle gamle elmaskiner til hjælp i hjemmet kørte på jævnstrøm. Dem kunne de finde på øens loppemarkeder, bare ikke en vaskemaskine. Så da børnene kom til, fik de lagt strøm ind fra Østkraft og vand fra vandværket.

Enesminde i dag.
I dag ser Enesminde ganske anderledes ud, Flemming er blevet en dygtig selvbygger og har lært sig alt inden for husbyggeri. han har tegnet og bygget såvel på Øen som rundt om i landet.
På Enesminde er nu 5 store og små lejligheder med wc og bad. En fællesstue med tilhørende stort køkken. Der er stalde, atelier og værksted. Gennem årene har Enesminde været husly for unge på vej ud af misbrug, Rudolf Steiner lejrskoler, grupper med udviklingshæmmede, kunstnergrupper, sommerfamilier m.m.
Den gamle kornmølle i Olsker stod for nedrivning og er det sidste skud på stammen i videreudviklingen af Enesminde. Flemming og Line fik tilladelse til at genopføre møllen på matriklens højeste punkt. På klippen blev fundamentet støbt og møllen blev flyttet i to halvdele af to lastbiler med kran. Nu er møllen ved at blive bygget om og indrettet til blandt andet lejrskoler.
Marjatta hjemmet for udviklingshæmmede har flere gange besøgt Enesminde. To grupper lejede sig ind i sommeren 2011. Den ene gruppe var på kunstnertur og brugte det store atelier til at arbejde i dagligt. De tog rundt på øens kunstmuseer og var på kunstner besøg hos en lokal maler i hans atelier, som berettede om, hvordan han arbejdede i det daglige. Efter en dejlig og berigende uge blev naboer inviteret til fernisering i atelieret. Det var en stor oplevelse for alle.
Line og Flemming håber i fremtiden at kunne byde endnu flere mennesker velkommen på Enesminde, børn som voksne, der er nemlig plads til alle.

Hent artikeln som pdf HER

mark

Artikel fra Spike

Enesminde Bornholm

Vi var en 10 klasse fra Marjatta skolehjem på lejrtur til Bornholm. 7 udviklingshæmmede elever og to medarbejdere. Jeg kendte Enesminde i forvejen fra private ferier gennem en årrække. Derfor mente jeg at det ville være et godt sted for vores beboere. Det viste sig da også at være det helt rigtige sted for os alle. Vi blev mødt af en fantastisk gæstfrihed og åbenhed og følte os straks hjemme. Vi fik nogle gode lejligheder som var hyggeligt indrettet med spændende kringelkroge. En elev fik sin helt egen hems som han var meget stolt af, og vor han brugte meget tid på bare at slappe af og falde til ro. Line, som er værtinde på stedet kom hver morgen og inviterede eleverne med ud og fodre dyrene.
Enesminde er et sted med rolige omgivelser, hvor elever med særlige behov, kan gå frit og trygt omkring, langt fra alfavej.
Et sted med mulighed for at opsøge de sansestimuli, som tiltrækker én, og vækker eget initiativ, engagement og nærvær.
Et sted med rummelige, imødekommende og venlige, engagerende værtsfolk, som også kan lave dejlig mad af sunde råvarer, hvis det er det man ønsker!
Et sted hvor man kan gå på opdagelse ude såvel som inde og finde små hyggekroge, bålpladser, udekøkken, fiskedam, blomstereng, grisefold, hønsegård, hestefold med mulighed for at være med til at fodre og få en ridetur. Eventyrlig vindeltrappe, spisekrog, skjulte skabe og en køkkenvask, som dukker op når man skubber til et håndtag…kort sagt :
Et sted, hvor man kan fortabe sig og koble fra, efter en lang dags oplevelser på det skønne Bornholm.
Alternativet for os ville være et sted med mange andre lejrskoler, tv, kiosk, hoppeborg, minigolf og swimmingpool, hvilket vore beboere bestemt ikke havde brug for efter dage med masser af indtryk og oplevelser.
Med Enesminde fik vi det sted hvor vi kunne trække os tilbage til fuldstændig ro efter dagens ture, eller vi var en hel dag kun på Enesminde. Fiskede i dammen, kiggede til dyrene, spillede spil eller gik tur i nærområdet.
Vi kan kun varmt anbefale Enesminde til andre grupper med udviklingshæmmede.

Annerose Stokholm og Michael Kaae

Hent artikeln som pdf HER

mark

Indslag fra TV2 Bornholm Onsdag 3 august 2011

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

mark

Bornholms Tidene skriver:

Vi er et team, som tilbyder fordybende kvalitetskurser i alle mulige kunstneriske fag,
fortæller kunstner og illustrator Anne Cirkola i en pressemeddelelse, som fortsætter:
Siden april har jeg undervist i et nybygget atelier med plads til 12 kursister.

Vores målgruppe er både rejsende og bornholmere, enkeltpersoner og grupper, som ønsker fordybelse, ferie med indhold, oplevelser uden tjubang.
Bor man ikke på Bornholm, kan man overnatte på stedet,
som er en del anderledes end en gennemsnitlig sommerhusresidens.

Kursusprogrammet er, fortæller Anne Cirkola, fastlagt et år forud, og man kan høre mere om det på lørdag.
Man kan også læse om det på atelierbornholm.dk, som viser stedet og fortæller om visionerne.

Se mere HER

Lejlighed 1 Lejlighed 2 Lejlighed 3
Lejlighed 4
Klik på billedet for større billede.
Lejlighed 5